Number Forms

Tegnsætning og typografiske symboler styrer rytmen, strukturen og præcisionen i skriftsproget. Langt ud over punktummer og kommaer koder Unicode for lange tankestreger, korte tankestreger, talstreger, hår-mellemrum, tynde mellemrum, ikke-brydende mellemrum og en lang række specialiserede mærker, som professionelle typografer kræver. Kombinerende diakritiske tegn, hævede skriftformer, sænkede skriftformer og bogstavlignende symboler fuldender et værktøjssæt, der bygger bro mellem almindelig tekst og poleret publikation.

Antikke tekster kørte ord sammen uden mellemrum eller tegnsætning — en praksis kaldet scriptio continua. Aristophanes fra Byzans introducerede rudimentære tegnsætningsmærker i det 3. århundrede f.Kr., men systematisk tegnsætning opstod først, da middelalderlige skrivere udviklede mærker til at guide højtlæsning i klostre. Trykpressen standardiserede tegnsætning på tværs af sprog, selvom konventionerne divergerede — spansk indførte omvendte spørgsmålstegn, fransk tilføjede mellemrum før koloner, og tyske anførselstegn fik en karakteristisk lav-høj form. Unicode koder alle disse traditioner, plus typografiske forbedringer som interrobang (‽) og forskellige matematiske og sproglige kombinerende mærker.

Almindelige anvendelser

• Professionel typesætning og desktop publishing
• Akademisk formatering med korrekt brug af tankestreger og anførselstegn
• Kemiske og matematiske formler med hævede og sænkede skriftformer
• Juridiske dokumenter, der kræver præcise typografiske konventioner
• Flersprogede tekster med sprogspecifikke tegnsætningsregler

Tekniske noter: Forskellen mellem ens udseende tegnsætningstegn betyder enormt meget. En bindestreg-minus (U+002D), en kort tankestreg (U+2013), en lang tankestreg (U+2014), et minustegn (U+2212) og en talstreg (U+2012) er fem forskellige tegn med forskellige semantiske og typografiske formål. Unicodes forskellige mellemrumstegn — fra nul-bredde-mellemrum til em-mellemrum — giver finkornet kontrol over tekstlayout. Kombinerende diakritiske tegn kan stable flere mærker på et enkelt basistegn, hvilket belaster renderingsmotorer og kan udnyttes til tekst, der strækker sig absurd over eller under bundlinjen (såkaldt Zalgo-tekst).

Kulturel kontekst: Tegnsætningskonventioner afslører dybe kulturelle holdninger til kommunikation. Japansk bruger et særskilt sæt af tegnsætningstegn — 。for punktummer, 「」for anførselstegn — der optager fulde tegnbredder. Oxford-kommaet vækker lidenskabelig debat på engelsk. Interessant nok har fremkomsten af digital kommunikation skabt nye tegnsætningsnormer: punktummet i slutningen af en tekstbesked formidler nu formalitet eller passiv aggression til mange yngre brugere, en betydning det aldrig havde i trykt form.